Godbidder, godbidder, godbidder...
Vi elsker godbidder! Det er et genialt træningsværktøj.
Alle dyr er på et grundlæggende plan motiveret af mad – vi skal jo bruge det for at overleve. Når vores hund får en lækker godbid, frigives der kort fortalt stoffer i hjernen, som fortæller hunden, at den er "lykkelig".
Når vores hund sidder, og vi giver den en godbid, får hunden lyst til at gentage adfærden for at opnå denne følelse igen. Belønningen fremmer motivationen, indlæringsevnen og hundens forståelse af, hvilken adfærd der udløser belønningen.
Når vi skal lære noget nyt, belønner vi meget
Det er vores opgave som hundetrænere at fortælle hunden, hvad vi gerne vil have. Det gør vi ved at belønne den adfærd, vi ønsker.
Men i starten af hundens træningsrejse skal vi huske på, at vi ikke har lært hunden noget som helst endnu. Alt er nyt, og intet er indlært. En adfærd er først indlært, når vi ser en systematisk og relativt permanent ændring i adfærd (eller reaktionsmønster) som et resultat af f.eks. træning.
Lad os sige, at din hund sidder, hver gang du siger "sit!". Dette er et resultat af træning. Hvis hunden har fået en godbid for at sidde, hver gang der blev sagt "sit!", har hunden en meget stærk forventning om, at lige præcis denne adfærd belønnes. Derfor vælger den at sidde.
I indlæringen af ny adfærd belønner vi derfor hyppigt af følgende årsager:
Hunden ved ikke, hvad vi kræver af den i opstarten af træningen. Belønner vi den, hver gang den gør noget rigtigt, finder den hurtigt ud af, hvad vi kræver. Det gør træningen langt mere effektiv. Det er vores opgave som trænere at stille øvelser op, hvor hunden får mulighed for at gøre de rigtige ting og dermed blive belønnet.
Belønning skaber motivation for indlæring. Hyppig belønning er derfor med til at skabe øget motivation for at træne, for at samarbejde med sin ejer og for at lære nye ting.
Herudover så bør vi ikke træne særligt lang tid ad gangen. Men den tid vi træner, skal være fuld af belønning!
Skal jeg så altid bruge godbidder?
Jo mere indlært en adfærd bliver, jo færre godbidder kan vi bruge. Hunden har forstået, hvad der kræves af den, og reagerer f.eks. hver gang på "sit!".
Når det er tilfældet, viser forskningen faktisk, at det er bedst blot at belønne en gang imellem. Når belønningen bliver lidt mere uforudsigelig, fastholdes "wow-effekten" af belønningen.
Det er ligesom med spillemaskiner på kasinoer. De kunne jo godt udbetale bare en lillebitte smule, hver gang man spillede, men det gør de ikke. Årsagen er, at effekten af gevinsten er langt større, hvis der er uforudsigelighed: "Jeg fik ikke gevinst denne gang, men jeg kunne jo lige prøve én gang til, for jeg ved, chancen er der." Og fordi vi så faktisk vinder noget efter et par forsøg, fastholdes dette adfærdsmønster.
Derfor slipper vi aldrig helt for at bruge godbidder, men de kan bruges langt mindre hyppigt, når først adfærden er indlært.
"Min hund adlyder ikke... Så find nogle bedre godbidder?!"
Jeg tror, de fleste af os har hørt ovenstående. Er der noget om det?
En bedre belønning giver en større effekt – så simpelt kan det være. Både en tør kiks og et stykke lækker kylling kan fungere som en godbid, men kyllingen vil typisk skabe større motivation, større læringsvillighed og dermed have en stærkere og bedre effekt på indlæringen.
Derfor kan det uden tvivl betale sig at træne med godbidder, som din hund virkelig godt kan lide.
Godbidderne må bare helst ikke blive et våbenkapløb med forstyrrelser i omverdenen. Hvis vores hund slet ikke kan have fokus på os – f.eks. på en tur i byen – er det typisk et tegn på, at hunden er for "stresset" til at kunne lære noget som helst. Her nytter det ikke at finde bedre godbidder frem.
Hunden skal altid trænes i et miljø, hvor den kan forholde sig roligt og være modtagelig for læring. Det er det vigtigste. Herefter kan rigtig gode godbidder i høj grad bidrage til indlæringen.