"Dygtig!", "Ja!", "Klik!"

Hundetræning handler om kommunikation. Vi skal fortælle vores hunde, hvad vi ønsker, at de skal gøre.

En af vores primære måder at gøre det på er ved at belønne – primært ved at give godbidder. Får vores hund en lækker godbid for at gøre noget, ja, så vil den gerne gøre det igen!

Men hvordan opfatter vores hunde belønningen?

Hunden er i nuet 

Hunden er til stede lige nu og her. I nuet. Det er egentlig ret zen, når man tænker over det. Hunde oplever og erfarer, men de tænker ikke aktivt over, hvad der skete for 20 minutter siden. Eller for 5 minutter siden.

Lad os sige, at I er på gåtur, og du kalder på din hund. Den kommer hen til dig. I fortsætter gåturen. 10 minutter senere giver du din hund en godbid for at være kommet, da du kaldte. Intuitivt giver det ikke meget mening. Hvordan i alverden skal hunden forstå, at den bliver belønnet for en adfærd, den udviste (indkaldet) for 10 minutter siden?

Men hvad nu, hvis der gik 5 minutter, og vi belønnede? 

Det er stadig lang tid mellem adfærd og belønning. 

2 minutter? 

1 minut?

Vi skal belønne adfærden, lige når den er der 

Vi skal helt ned på få sekunder, fra en adfærd opstår, til belønningen skal falde. Går der længere tid, kan hunden ikke koble de to ting sammen.

Det kan illustreres med et eksempel: Du er i gang med at lære din hund at tjekke ind hos dig på signal. Du siger hundens navn, og så skal den kigge på dig. Du siger "Fido", og hunden responderer ved at kigge dig i øjnene. Du rækker ned efter en godbid i lommen og giver den til hunden. Men denne proces har taget 5 sekunder, og da hunden får godbidden, kigger den ikke længere på dig.

Hvad har vi belønnet for her? I hvert fald ikke at kigge på dig, for hunden fik belønningen, mens den kiggede væk.

Vi løser denne udfordring ved at lære hunden et markørsignal 

Det er svært at være helt præcis med en godbid. Vi giver den næsten altid lidt for sent. Og dét at give en godbid kan i sig selv ændre på den adfærd, vi prøver at belønne.

Vi har brug for en måde at fortælle hunden, at den gør noget rigtigt, lige i det sekund, den gør det. Det gør vi ved f.eks. at sige "Ja!" eller "Dygtig!".

Hvis du gentagne gange siger eksempelvis "Ja!" og herefter giver hunden en godbid, så finder hunden ret hurtigt ud af, at "Ja!" betyder "nu kommer der en belønning". Ordet "Ja!" begynder faktisk at udløse den samme reaktion i hunden som det at få den egentlige godbid.

Når du siger din hunds navn, og den kigger dig i øjnene, kan du sige "Ja!", så snart øjenkontakten opstår. Herefter giver du godbidden. Hunden har nu forstået, at det, den blev belønnet for, var adfærden i det sekund, hvor du sagde "Ja!" (altså øjenkontakten).

Skal jeg altid bruge "Ja!" eller "Dygtig!", når jeg træner min hund? 

Man kan godt træne uden det. Men det gør kommunikationen med vores hund meget mere præcis. Og det gør træningen mere effektiv, skaber færre fejl og gør den sjovere for både hund og ejer.

Så prøv med et markørsignal, næste gang du træner med din hund. 

God træning!